Undervisere

Undervisere


Yasmin Filthuth

 

Yasmin er 20 år gammel, og vil i sæson 23/24 undervise fuldtid på danseskolen i både Hvidovre og Stenløse.


Yasmin har været hjælpepige i mange år på Simones børnehold.

Yasmin er også Simones søster, og er derfor blevet lært grundigt op i børnenes forståelse for musik og dans og ved lige hvad hun skal gøre hvis et barn har brug for hjælp.


Yasmin fortæller at det bedste ved at være instruktør er at se hvordan eleverne folder sig ud og hun er altid klar på at få et kram eller en high-five med på vejen.

Det vigtigste i Yasmins undervisning er at børnene altid har det sjovt, imens de lærer at danse.

Yasmin glæder sig til at tage imod dansebørnene i Hvidovre & Stenløse.

Yasmin vil undervise hver tirsdag og fredag i Stenløse og hver onsdag i Hvidovre.



Simone Filthuth Nøhr-Petersen

 

Simone er indehaver og daglig leder hos

DCT DANS.

Efter mange års erfaring indenfor danseundervisning og pædagogik valgte Simone at starte sin egen danseskole op i 2019 med fokus på danseglæde fremfor alt andet.

Simone har danset i 20 år, og undervist i 10 år og er altid smilende, positiv og imødekommende.

Hun har stort fokus på at alle hendes elever har et smil på læben når de danser, samtidig med at de lærer en masse, som de vil kunne bruge mange år frem. 


Simone har været en aktiv konkurrencedanser og vundet flere mesterskaber. Hendes seneste bedrift er hendes dansehold som vandt sølv til DM og dermed kvalificerede sig til VM.

Hun er uddannet danser hos Broadway Dance Center i New York og har optrådt for navne som Kato, OneRepublic, Emmelie De Forest, Malte Ebert (Gulddreng), Alphabeat, Casper Christensen, Martin Brygmann, mm.
Simone vil undervise hver mandag og tirsdag i Stenløse.

 

Sisse Mikkelsen

Sisse er certificeret og eksamineret yogalærer. Hun underviser primært i hatha, yin, vinyasa og flow yoga.

Sisse arbejder også på DCT DANS-kontoret, hvor hun besvarer opkald og mails.

 

”Mit første møde med yoga var i 2008. Jeg havde to små børn og var netop startet på arbejde efter en stresssygemelding. Jeg oplevede på magisk vis, at min krop og mit sind faldt til ro efter en yogatime. Jeg har siden fast dyrket yoga og kan ikke undvære det fysiske og mentale velvære (og overskud), som yoga giver mig.

Man skal ikke være smidig for at dyrke yoga, men man opbygger smidighed, styrke og balance ved en regelmæssig praksis. Alle kan deltage i mine klasser – også dem, der har ingen eller kun lidt erfaring med yoga.

 

Det betyder meget for mig, at mine elever føler sig velkomne, og at de går fra mine klasser med en god oplevelse.”

 

Sisse underviser vores hatha yogahold for voksne i Stenløse.



Kathrine Ermark Koch

 

Kathrine er vores nye discoinstruktør i Stenløse.
Hun har danset siden hun var 6 år, og været en aktiv konkurrencedanser i disco indtil 2018, hvor hun deltog i Europamesterskaberne.
Kathrine lægger meget vægt på at dans skal være sjovt og hårdt, samtidig med at eleverne lærer disciplin, korrekt teknik, smidighed og bliver udfordret.

Kathrine fortæller "i mine timer er der både plads til sjov og fjollerier, samtidig med at der er seriøsitet og fokus. Jeg glæder mig til at videregive min danseglæde til en masse dejlige børn!"


Kathrine vil undervise vores discohold i Stenløse hver onsdag, og have ansvaret for vores disco solo/duo dansere.



Mie Holst

Mie er 21 år gammel og arbejder til dagligt som pædagogmedhjælper i en vuggestue.
Mie fortæller om sig selv:

Jeg har nærmest gået til dans siden jeg kunne gå, og det er dermed en stor passion for mig. Jeg har været konkurrencedanser i mange år, hvor jeg bl.a. har vundet Sjællands- og Danmarksmesterskaber samt deltaget ved VM. Jeg har altid elsket at kunne bruge dansen til at udtrykke mig og fortælle historier. Der er intet som dansen der ALTID kan give mig et smil på læben. Derudover har jeg altid godt kunne lide at lære fra mig, både i skolen, men også på mit nuværende arbejde, så jeg glæder mig til at kombinere de to.

Min kærlighed til dansen er kæmpe stor, og jeg håber på at kunne videregive den og mit engagement for dansen til mine kommende elever. Det vigtigste for min undervisning er derfor danseglæde og masser af smil og grin, men jeg ser også frem til at se dem udfolde sig kreativt og udvikle sig.

Jeg glæder mig virkelig meget til at se jer!"


Hun glæder sig til at undervise hip hop holdet for 6-9 årige hver mandag.


Laura Kirk

 

Laura er 23 år og til dagligt er hun medhjælper i en vuggestue.

Laura har 10 års danseerfaring og 6 års undervisningserfaring. Hun er uddannet hos Sceneindgangen. Laura er altid til at finde med et smil på læben og en hjælpende hånd. 


Laura er en pædagogisk underviser. I hendes undervisning lægger hun stor vægt på at det skal være sjovt, der skal være plads til alle og at der altid er flere måder at lære på. Det er vigtigt for hendes at alle hendes elever har det sjovt, at de lære en helt masse og har et smil på læben - også når det er svært. 


Laura har været aktiv konkurrence danser i mange år og har opnået flotte placeringer både nationalt, men også internationalt. Laura har undervist og ført mange af hendes elever til tops i deres individuelle rækker og årgange. 

Laura har danset for navne som Dj Aligator, ToyBox, Alexander Brown, Boye & Sigvardt, m.m.


Laura skal undervise i TikTok og disco på begynder og konkurrenceniveau hver torsdag i Stenløse.


Camilla Britt Sørensen

 

Camilla er vores nye instruktør på Hit Fit Dance voksenholdene.

Hun har danset siden hun var 3 år gammel med interesse for både standard-latin dans, jazzballet og især Rock N´ Roll, som hun igennem mange år har danset på konkurrenceplan, og vundet flere Københavns- og sjællandsmesterskaber. Siden hun blev større, har Camilla fungeret som hjælpetræner på forskellige hold, og efterfølgende også undervist selvstændigt. 

Camilla har kun haft enkelte års pause fra dansen pga uddannelse og børn, men indimellem både danset showdance og været tilknyttet som Cheerleader i både Lyngby og Farum fodbold- og håndboldklub. I den forbindelse også deltaget i DM for Cheerleaders.


"Siden DCT DANS startede i Stenløse, har jeg danset på både Showladies og Hit Fit Dance, og det har været super dejligt at danse showdance igen. Især Hit Fit dansen har grebet mit hjerte i en sådan grad, at jeg nu glæder mig helt vildt til selv, at skulle undervise på holdene. Hit Fit Dance er en perfekt kombination af dans og "puls op" som man bliver glad i låget af, og jeg håber at alle vil gå fra undervisningen, med samme brede smil på læben, som jeg selv altid har - dette er min mission".


Camilla vil undervise i Hit Fit Dance hver mandag og torsdag i Stenløse.



Malou Rex

 

Malou er 16 år gammel og går til dagligt går på gymnasiet.  I hendes fritid fritid går hun selv på 2 konkurrence hold hos DCT DANS; hiphop formation og solo/duo.

Derudover er hun assistent på vores 3 ballethold om søndagen.

Malou har danset i 6 år, og har gået til både standard dans, girly hiphop og hiphop. Hun har vundet flere konkurrencer som solo/duo danser, bla Sjællandsmesterskaberne.

Hun går meget op i at dans skal være sjovt og kreativt, samt at man udvikler og altid forbedrer sig. Det er altid vigtigt at man kan være sig selv når man danser.



Malou skal undervise i hip hop, girly, showdans og pop commercial hver onsdag og søndag i Stenløse.


Nanna Petersen

 

Nanna er 20 år gammel og holder sabbatår i sæson 23/24.
Nanna har danset siden hun var helt lille og bliver kun gladere og gladere for dansen, for hver dag der går.
Hun har været konkurrence danser i mange år, hvor hun bl.a. har vundet flere Danmarks-, Sjællands- og Københavnsmesterskaber i flere forskellige stilarter.
Nanna danser stadig selv ofte, og går op i hele tiden at udvikle sig.

Hendes største passion er at give sin danseglæde videre og se elever udvikle sig og føle sig trygge i dansen, som hun selv gør.

Nanna skal undervise vores hip hop konkurrencehold hver mandag, og desuden føre vores hip hop formationshold i Stenløse til SM & DM. 


Nanna skal undervise i hver mandag i Stenløse og hver torsdag i Hvidovre.


Pernille Lyck

 

Pernille har danset i over 30 år og har derfor stor erfaring med, at stå på en scene. Hun danser mange forskellige stilarter og elsker at dele ud af sin store danseglæde.


Pernille blev uddannet danser, instruktør, koreograf i 2008 og har mange års erfaring som underviser. Derudover er hun tidligere konkurrencedanser i adskillige stilarter. Pernille underviser bl.a. i stilarter som jazz, hiphop, moderne, step, boys only, ballet, pardans mm.

Hun lægger stor vægt på at skabe tryghed og disciplin i kærlige rammer.

For Pernille er det vigtigt, at hendes timer er lærerige, energiske og fuld af glæde. Derfor er Pernille også tit fyldt med glitter og glimmer eller udklædning.

Pernille vil undervise i boys only, moderne/contemporary, showdans, showladies og pardans hver tirsdag og torsdag.


Amalie Larsen

 

Amalie er 23 år gammel og arbejder til dagligt i 3F.

Amalie har danset mange forskellige stilarter igennem mange år. Hun har blandt andet danset Showdance, girly style, Zumba, Dancehall og mange andre stilarter.

Hun har desuden taget en Hit Fit uddannelse i januar 2020.


"Det bedste ved at danse er, at man altid får et smil frem på læben, det gør jeg i hvert fald altid, både når jeg selv danser, men også når jeg ser andre danse.

Jeg holder utrolig meget af at hjælpe og understøtte børn, og er altid klar til at give et ekstra kram, til dem der har brug for det."


Amalie vil undervise i showdans i Stenløse og Hvidovre og være hjælpetræner i Hvidovre.


Maria Voigt Pedersen

 

Maria er 23 år gammel, og underviser i girly hip hop og heels.

Hun har danset siden hun var helt lille, og er uddannet hos Hotstepper.

Maria har deltaget i flere Danmarksmesterskaber i både hip hop, disco, jitterbug og Rock & Roll.


Til dagligt går Maria på HF og er selv en aktiv danser i sin fritid.


Maria elsker at undervise, og går op i at lære fra sig, samtidig med at have det sjovt.

Marias elever går altid fra timen, med et smil på læben.

Maria skal undervise i girly hip hop hver onsdag i Stenløse.


Julie Paludan-Müller

Julie er 17 år gammel og går til dagligt i 2.g på Egedal Gymnasium. Julie har været assistent for både Simone, Yasmin og Amalie gennem de sidste to år og går selv på flere hold hos DCT, hvor hun elsker at udvikle sig både i og gennem dansen.


Lige så meget som hun elsker selv at udvikle sig, elsker hun at se andre gøre det og hjælpe dem med det, ved at dele sin danseglæde og lære fra sig. Det er derfor vigtigt for Julie at hjælpe hendes kommende elever med at udvikle sig i dansen såvel som i fællesskabet, der skabes i dansesalen.

Hun ønsker at skabe et rum, hvor det både er trygt at lære, trygt at have det sjovt, trygt at stille spørgsmål og trygt at lave fejl og Julie er altid klar til at give et kram eller to, hvis der er brug for det.


Julie vil undervise i showdans hver onsdag i Stenløse


Cecilie Greve Nielsen

 

Cecilie er 26 år gammel og arbejder til dagligt i en marketingsafdeling i en større virksomhed.

Cecilie er en energisk, smilende og hjertevarm instruktør, der brænder for at dele sin passion for dans med alle. Cecilie har tidligere danset både jazz-ballet og konkurrence hiphop - og er uddannet Zumba- og Danceinstruktør.

På Cecilies hold skal man kunne føle sig tryg, til at udtrykke sig selv. Der er plads til personlig udfoldelse, glæde og selvfølgelig sved på panden.

”Dans er den ideelle pause fra hverdagen, da man i løbet af en times dans, ikke har tid til at bekymre sig for meget om dagligdagen, da ens fokus er rettet mod dansen og mundvigene mod loftet”


Cecilie underviser hver torsdag i DanceFit i Hvidovre